Vestre Skole

Vestre Skole er en byskole med ca. 325 elever fra 0. – 6. klasse.

Skolen har været idrætsskole siden 2012 og deltog inden da i Svendborgprojektet som kontrolskole.

Skolen er beliggende i relativt tæt bebyggelse i byen og må være kreativ, når de få idrætsfaciliteter skal række til de ekstra idrætstimer. Skolen har en gymnastiksal, en mindre tumlesal og et grønt område at udfolde sig på. De ældste elever transporterer sig desuden til de nærmest beliggende haller, boldbaner og skove.