Stokkebækskolen

Stokkebækskolen er en folkeskole med ca. 490 elever i 0.-9. klasse. Undervisningen foregår på tre matrikler: I Hesselager og Gudbjerg har man 0.-6. klasse, og i Gudme har man 0.-9. klasse, hvor udskolingsklasserne dermed samles.

Afdelingerne i Gudme og Gudbjerg har været idrætsskoler siden begyndelsen i 2008, mens afdelingen i Hesselager blev idrætsskole i 2012.

Skolen er beliggende ca. 13 km nord for Svendborg. I skolegårdene er der lavet boldbaner og hockeybaner. Der er opsat ”legekasser” med sjippetove, kridt, hockeystave mm. Der er opsat udendørs bordtennisborde på alle tre afdelinger. Alle afdelinger har ligeledes gode og spændende legepladser og små ”skove”, hvor der klatres i træer, leges fange, gemme og etableres huler. Skolen har også indkøbt waveboards og har gymnastiksale, der kan bruges i indesæsonen, hvor man også har mulighed for at bruge Gudmehallerne.

Hvidbog

Du kan læse mere om Stokkebækskolen som idrætsskole i deres hvidbog her.